Hvis du skal vedligeholde eller reparere din bolig, kan du nu få et skattefradrag på op til 15.000 kr. med BoligJobfradraget.
BoligJobfradraget trådte i kraft 1. juni 2011. Fradraget er på 15.000 kr. for hver voksen person i husstanden, og 30.000 kr. for ægtepar og samboende. Fradraget gives kun til arbejdslønnen, og du kan derfor ikke trække udgifter til materialer fra.
Fradragets størrelse
Det nye BoligJobfradrag giver dig mulighed for et maksimalt årligt fradrag på 15.000 kr. for hver voksen person i hustanden i 2011, 2012 og 2013. Ægtepar eller to samboende kan fratrække op til 30.000 kr. pr. år, og endelig giver hjemmeboende børn over 18 år også et fradrag på 15.000 kr. årligt. Fradraget gælder kun for arbejdsløn, inkl. moms.
Fradraget bliver medregnet som ligningsmæssigt fradrag, hvilket betyder, at den reelle skatteværdi af fradraget vil være ca. 5.000 kr. årligt pr. person
Du kan ikke få fradrag til:
- Brobelægninger
- Havegange (anlæg)
- Flisebelægning
- Indkørsler
- Terrasser
- Trapper – hverken inde i eller uden for boligen
- Læmure, stakitter og lign.
- Saunaer, spabade og swimmingpools
- Altaner – dog er franske altaner omfattet
- Carporte, garager, skure, udhuse og overdækkede terrasser
- Taget er dog omfattet, hvis det er del af samme tagkonstruktion som
- boligens tag
- Udestuer – dog gives der fradrag for udskiftning af vinduer i udestuer
- Havestuer
- Skorstene
- Antenneinstallationer
- Døre og vinduer i nye huller
- Røgsugningsanlæg til pejse, ovne mv.
Du kan læse mere om mulighederne på www.haandvaerkerfradrag.dk